ET FORSØG PÅ FESTIVALKUNST

Svenske Norberg Festival, som også tidligere er omtalt på I DO ART, fandt sted ultimo juli et par timer nord for Stockholm. To danske studerende, Martin Abildgaard Padalak og Johan Bech Jespersen, havde æren af at udstille en kunstinstallation bygget specielt til pladsen foran den gamle jernmine, der nu udgør én af scenerne på noise- og technofestivalen.

Omgivelser, lys, tilfældighed og festival udgør tilsammen værket.

Minen i Norberg skaber de – måske – mest ideelle rammer om en noisefestival. Noise- og techno-musik er (ofte) brutal, typisk helt elektronisk, mekanisk. Mineproduktion har nogenlunde samme konnotationer, og rummet i og omkring minen er kendetegnene af industrien. Området er råt, fyldt med jernmalm og andre rester fra minens storhedstid. Samtidig tårner bygningerne sig op omgivet af svensk skov og natur, hvilket bryder med de brutale rum. På samme måde leger installationen med festivalpladsen og de besøgendes oplevelser af området. Værket forsøger både at bryde med og samtidig spille sammen med disse omgivelser. 

Værket er en kube i dimensionerne 2,1:2,1:2,1 meter. Det er større, end at du kan se hen over det, men samtidig kun så stort, at det forholder sig til menneskekroppen. Kuben består af en stålramme beklædt med polycarbonat, som giver den et glat, skinnende og unaturligt udtryk.

Festival er samvær over tid. Festivalen stiller en ramme, hvor gæsterne skaber indholdet. Kuben spiller på netop disse elementer. At udstille kunst på en festival giver andre muligheder end ved udstillinger på gallerier. På et galleri helliger gæsten sig typisk værkerne i minutter. Måske sekunder. Norberg Festival varer tre døgn. Tre døgn, hvor gæsterne er tvunget i selskab med kuben, der troner i hjertet af pladsen midt mellem gårdspladsen og det altoverskyggende minebyggeri.

Hér bryder værket desuden med sit arkitektoniske udtryk og bliver en levende installation, hvor gæsterne måske – måske ikke – får lov til at opleve værket udfolde sig. Måske omgiver de sig det i dagtimerne, måske ikke. Formentlig oplever de det ikke om natten, hvor den er henlagt i mørke, med mindre de tilfældigvis passerer én af de syv gange i løbet af natten, hvor værket sprænger sine rammer, bryder sine dimensioner og henlægger hele udstillingsområdet i stroboskoplys af 30 sekunders varighed. Installationens tidsaspekt giver den fænomenologiske islæt gennem udbruddenes tilfældighed. Værket bliver et fænomen, som kun tilfældigt udvalgte får lov at opleve, og som vil præge festivalgængernes relation til kuben.  

Tid og tilfældighed er således centrale temaer omkring denne installation. Besøgstiden er tvungen og strækker sig over længere tid end det typiske galleribesøg. Derudover er det ikke sikkert, at du oplever alle kubens facetter, med mindre du altså tvinger dig gennem hele natten på første række.

Installation 2,1x2,1x2,1m. Stål, polycarbonat, stroboskoplys, arduino uno.
Af Johan Bech Jespersen og Martin Abildgaard Padalak, 2016.

Projektet blev muligt i samarbejde med Vink Plast, Martin Lys/Harman Kardon og Andreas Stokholm.