Back to All Events

MIE MOGENSEN & CARISSA POTTER "HOME IS WHERE THE HOUSE IS"


  • Privat hjem, Hellerup 25 Ehlersvej Hellerup, 2900 Denmark (map)
Foto_HomeIsWhereTheHouseIs.jpg

Pressemeddelelse, juni 2018

Hemmeligheder, længsler, dilemmaer og spøgelser bliver åbenbaret og udforsket når Mie Mogensen og Carissa Potter inviterer ind i et privat hjem, transformeret til et fiktivt hjemligt miljø.

Mærkeligt køkkentøj, utæmmede planter, mørke og amorfe keramiske figurer og en stor bogreol fyldt med tekster er nogle af de værker, du vil kunne møde i de hjemlige omgivelser. De to kunstnere tager livtag med paradokser og livsvilkår, når de udstiller deres skrøbelighed. Samtidig fejrer de kreative kvinder og bemyndiger styrken i at kunne dele og italesætte så sårbare og kompromitterende emner. Alle dele af totalinstallationen forholder sig til rummenes funktioner. De er enten i dialog med eller forstyrrer de oplagte konnotationer. I et drivhus i baghaven vil der være en lydinstallation, som præsenterer en dialog mellem de to kunstnere, hvor tabuer og diverse emner fra deres seneste års samtaler blotlægges.

Mie Mogensen har en MFA fra San Francisco Art Institute, 2013. Mogensen har primært udstillet i USA, hvor hun har deltaget i gruppeudstillinger og haft soloshows. Hun har boet i San Fransisco, London og er nu bosiddende i København. Mogensen arbejder i et bredt felt af medier som tegning, keramik, beton, vinyl og video, hvor hun parafraserer kunstnerrollen og skaber narrativer med tegninger.

Carissa Potter har en MFA i grafik fra 2010 fra the San Francisco Art Institute. Potter bor og arbejder i Oakland, Californien. Hun arbejder primært med tegning, tekster og sammensatte objekter. Hendes tegninger, prints og tekster er ofte humoristiske og følelsesfulde kommentarer til forskellige livssituationer. Hun er medstifter af Colpa Press og stifter af People I’ve Loved hvor, hun udgiver bøger fra, laver små keramiske objekter og tekstiler med printede tekster.

Udstillingen er kurateret af Natalia Gutman.

Fernisering: Fredag d. 29. juni, kl. 16-21 | Facebook event
Udstillingsperiode: 29. juni – 1. juli 2018.
Åbningstider: Lørdag d. 30. juni: 11-16, Søndag d. 1. juli: 11-16.
Kunstnerne vil være til stede i udstillingen i løbet af åbningsdagene.

Earlier Event: June 29
GROUP SHOW "RIPE"
Later Event: June 29
E.B. ITSO "PORTABLE DARKNESS" 📷