HVORDAN GROR MAN EN BY?

Ca. en uge eller to inden jeg flyttede til Oslo, sad jeg på Facebook og scrollede igennem en masse tilfældigt. Pludselig fangede en luftballon og navnet Growlab Oslo mit blik. Jeg var hooked, og jeg vidste, at det her helt sikkert var noget, jeg ville opsøge.

Efter et par mails frem og tilbage befinder jeg mig i en stor, gammel bygning, der tydeligvis er et håndværkertilbud. Jeg møder Mads, der følger mig op ad en sort trappe, mens han fortæller, at bygningen hedder Prindsen, og at det er en gammel kommunal bygning, som før i tiden var et sted, hvor man sendte folk “der ikke helt passede ind på arbejdsmarkedet” til for at lave idiotarbejde.

Da vi når toppen, bliver jeg mødt af et stort, åbent lokale med små arbejdsborde, og på et køkkenbord står der store glas med syltede grøntsager. Jeg bliver parkeret i en blød sofa med en kop kaffe, imens at Mads lige skal koordinere med en dame, der er trådt ind i køkkenet. Han forklarer, at hun er en del af kunstnergruppen Futurefarmers, som skal bruge det næste år på at sejle fra Oslo til Tyrkiet med korn. Der sker helt sikkert noget her i Prindsen.

Til dem der ikke kender jer; Hvad er Growlab, og hvad laver I?
Growlab er et designstudio, og vi arbejder med mange forskellige projekter og aktører. Vi er ganske små og nye, og vi er meget optagede af by- og stedudvikling; at skabe gode byer og steder for mennesker. Vi tror på relationelle forbindelser; ikke bare de fysiske rammer men i høj grad de sociale rammer. Vi arbejder human-centeret og bruger brugercentrerede designprocesser. Derudover laver vi også kommunikationsprojekter for forskellige kunder – mest for kunder der på den ene eller den anden måde arbejder med økologi eller madproduktion i byen. Det var egentlig dér, vi startede – altså med madproduktion i byen – som et slags urbant farming lab, men så udviklede det sig til flere forskellige ting, og urban farming er nu blot én gren i vores arbejde. Sidenhen har vi udforsket flere metoder og processer til, hvordan man kan aktivere sin by.

Hvordan opstod Growlab?
Det var en del af mit Masterprojekt i design på Kunsthøgskolen i Oslo (KHiO), hvor jeg havde lyst til at arbejde med socialt orienteret design. På det tidspunkt havde urban farming-begrebet ikke helt slået sig fast i Oslo, så hele tanken med at dyrke i byen, syntes jeg var rigtig spændende. I løbet af mit projekt udforskede jeg forskellige brugerinddragende processer og dykkede ned i hele open-source tankegangen. Projektet blev et slags forskningsprojekt for mig, og det udviklede sig derefter til Growlab.

Jeg valgte at starte Growlab, fordi jeg havde lyst til at arbejde med noget, som føltes reelt. Jeg havde lyst til at opsøge situationer og til at arbejde med mennesker. Det var faktisk også det, der blev grundlaget for at skabe mit eget designkontor.

Efter studiet fortsatte jeg med projektet. Jeg begyndte at snakke lidt med en tidligere medstuderende, der hedder Tabea, som er grafisk designer, og vi fandt ud af, at vi interesserede os for nogle af de samme ting. Vi besluttede os for at arbejde sammen, og ja, nu er vi så her.

Igennem workshops har vi sidenhen udviklet en række designprincipper, som danner grundlaget for Growlabs arbejde i dag. En af de ting, som mit arbejde ofte kredser om, er mødepladser til mennesker. F.eks lavede jeg et drivhus, som skulle kunne flyttes rundt i byen, stå forskellige steder, samle forskellige folk og på den måde fungere som et sted til workshops, filmvisninger, pop-up restauranter og lignende.

“Vi arbejder for samfundsændringer, og vi arbejder også for dig og dine interesser - men du arbejder vel også for samfundsændringer, ikke?”

Det lyder som om, at I er et designstudio, som har nogle meget stærke værdier og meninger om design, hvad design er, og hvad design kan. Hvad vil I gerne opnå med jeres arbejde?
Det er jo det! Jeg føler lidt, at der er to sider. Jeg tror, at når man arbejder, som vi gør, så må man arbejde med ændringer, som samfundsændringer og sociale ændringer, hele tiden. Samtidig arbejder vi oftest for kunder, så til tider kan det blive lidt kompliceret, fordi det bliver sådan lidt: “Vi arbejder for samfundsændringer, og vi arbejder også for dig og dine interesser - men du arbejder vel også for samfundsændringer, ikke?”. Det kan være lidt svært, når man har to interesser, der skal forenes.

I bund og grund er det svært at svare præcist på, hvad vi gerne vil opnå. Vi har som sådan ikke nogen specifik vision. Jeg tror, at det er rigtig godt med visioner, men jeg tror også, at det er mindst lige så godt at kunne tilpasse sig i processen. Vi har værdier, som vi arbejder efter – ikke sådan nogle helt konkrete og nedskrevne værdier, men mere nogle holdninger til, at vi gerne vil arbejde grønt og socialt.

Du taler meget om brugerinvolverende processer og at inddrage mennesker i jeres projekter. Hvorfor har I valgt at arbejde på den måde, og hvordan påvirker det jeres arbejde?
Helt konkret så skaber brugerinvolvering medejerskab, og det tror jeg er én af de vigtigste ting i et by- og stedudviklingsperspektiv. Jeg tror, at kapitalkraften spinder sin egen vej, og det er noget, jeg har lyst til at bevæge mig væk fra. Jeg mener, at man bliver nødt til at have en større bevidsthed om, hvad man laver, hvorfor man laver det, og hvordan man laver det.

Vi har ikke rigtigt arbejdet med mere alvorlige brugerinvolveringsprojekter, – vi forsøger altid at gøre det undersøgende og sjovt. F.eks er vi lige nu i gang med et projekt her på Storgata, hvor vores kontor også ligger, som er et lidt tungt område. Vi prøver at finde ud af, om der er nogle positive sider, som vi kan arbejde med. Det handler om at åbne op, så folk kan være med og tage ejerskab over gaden.

“Vi prøver at få så mange mennesker med som muligt, for vi tror på, at stort set alle trin i processen kan åbnes op og gøres sjove, så det ikke behøver at handle om post-it notes hele tiden.”

Vi prøver at få så mange mennesker med som muligt, for vi tror på, at stort set alle trin i processen kan åbnes op og gøres sjove, så det ikke behøver at handle om post-it notes hele tiden, for det kan det hurtigt komme til. På den måde skaber vi en interessegruppe af folk, som er engagerede i gaden, og forsøger at have dem med igennem hele projektet. Lige nu er vi i gang med at lave en avis, som skal udkomme halvårligt, og med den ønsker vi at skabe et alternativt billede af gaden.

Når vi laver kommunikationsprojekter, bruger vi ikke så meget brugerinvolvering og den slags, – men måske burde vi gøre det? Det er mest, når vi initierer vores egne projekter, at vi forsøger at udfordre de måder, vi gør tingene på. Jeg tror, at det skyldes, at vi stadig er nye og nok stadig er i den fase, hvor vi udforsker, hvordan vi gerne vil arbejde, og hvilke metoder vi vil bruge.

“Et projekt bliver altid meget stærkere, når vi taler med de mennesker, der befinder sig i området, og den mindste observation kan ændre hele retningen på vores arbejde.”

Vi har opdaget, at det er helt vildt vigtigt at være til stede, de steder man arbejder på. F.eks havde jeg et projekt oppe i Groruddalen på min Master, hvor vi skulle arbejde på Veitvet Senteret. Veitvet Senteret var et af Norges første og største indkøbscentre. Det ligger i et ret mærkeligt område, fordi det er helt forladt, men det har givet så meget, rent faktisk at være dér og arbejde der hver dag i fem uger. Det giver noget helt særligt til vores arbejde, som vi ikke kan opnå, når vi sidder indenfor på kontoret. Et projekt bliver altid meget stærkere, når vi taler med de mennesker, der befinder sig i området, og den mindste observation kan ændre hele retningen på vores arbejde. Det er noget, man absolut ikke kan tænke sig til.

Jeres arbejder går jo meget ud på at ændre byen til noget bedre, men hvad er det egentlig, der er galt med byen nu? Hvorfor vil i ændre den?
Der er mange ting. Lige i øjeblikket arbejder jeg med en udstilling, der hedder “Kollaps” på kulturhistorisk museum, som åbner her d. 20. januar. Den handler om menneskeskabte klimaforandringer. Tanken bag temaet kollaps er, at kollaps ikke bare er total destruction men mere, at der er noget nyt, der skal komme; at kollaps er noget, der sker for at bane vejen til noget nyt.

Jeg er ansvarlig for en del af udstillingen, der omhandler urban farming. Urban farming er, ifølge mig, en slags nutidig reaktion på klimaforandringerne, hvor vi prøver at se os selv som en del af økosystemet. Jeg har også tænkt på, at det jo ikke kun er klimaet, der er under et kollaps, men at det er det økonomiske system også – sammen med vores sundhed.

Vores sociale liv er også under kollaps, da manges liv kun handler om arbejde, træning og at se tv, i stedet for at man f.eks. dyrker naboskabet.

“Det er egentlig det, det handler om; ikke om grøntsager og biodiversitet, men om den sociale struktur og det at skabe en plads til os selv.”

På en måde smuldrer det hele lidt, og der opstår en masse små kollaps, som baner vejen for noget nyt. Byøkologi kan give plads til mennesket i økosystemet, og vi må designe os tilbage ind i det. Vi må se på os selv og vores sociale relationer, og skabe byer som er en del af økosystemet. Det er egentlig det, det handler om; ikke om grøntsager og biodiversitet, men om den sociale struktur og det at skabe en plads til os selv.

Spændende tanke! Men hvad er så den perfekte by i Growlabs filosofi?
Uha, den er svær! Hehe. Den perfekte utopiske by? Uha, en by er så utroligt kompleks, så jeg ved slet ikke, om der er et endegyldigt svar.

Hvis jeg måske bare skal tage fat i én ting, som jeg synes er vigtig, er det nok “triple bottom line” som er en meget simplificeret og mainstream måde at definere bæredygtighed på. Det handler om, at socialøkonomiske og økologiske forhold skal være i balance.

“I bund og grund handler det om, at de økonomiske forhold, de sociale forhold og de økologiske forhold skal være i balance og ikke må skade hinanden.”

Bæredygtighed handler basically om, at ingenting må gå ud over mennesker. Ja, i bund og grund handler det om, at de økonomiske forhold, de sociale forhold og de økologiske forhold skal være i balance og ikke må skade hinanden. Det er i hvert fald noget af det, som jeg synes er vigtig i den perfekte by – og også at folk måske i højere grad retter deres fokus fra penge til mere sociale og humane interesser. Men at komme med et endegyldigt svar på, hvordan man skaber en perfekt by, er super svært.

Du taler meget om økologi og at dyrke mad i byen. Hvorfor er det spændende at arbejde med mad i det offentlige rum?
Der er mange grunde til, at det er spændende. For os kan maden knytte folk sammen på mange forskellige måder og i mange forskellige lag. Det er både et værktøj og en løsning på samme tid. Mad og forståelsen af mad er rigtig stærk, og hvis man kan skabe en større bevidsthed om mad, eller gennem mad, er det super godt. Mad er også en nem måde at engagere folk på. Alle har et forhold til mad, og alle har brug for mad, så det er også meget naturligt at samles om at spise. Mad er et ret enkelt greb, der kan så meget.

F.eks er der et byområde her i Oslo, der hedder Tøyen, som har været et meget tungt område, præget af utryghed for 5-6 år siden. Beboerne i Tøyen begyndte så at holde en masse gadefester og fællesspisning for at løfte området, og efterhånden er det blevet et utroligt trendy område at bo i. Det hjalp simpelthen med at bryde barriererne mellem beboerne, og folk kom til at møde hinanden.

Det lyder ret fantastisk! Hvordan er det at arbejde i Oslo med jeres projekter?
Det har været ganske spændende. Oslo er i gang med at åbne sig mere op, så man begynder at kigge mere på midlertidige strategier, som er meget interessante. Kommunen er også blevet bedre til at bruge flere brugerinvolverende processer. Det kommer til at være rigtig spændende fremover, og jeg glæder mig til at se udviklingen i byen.

Det der er svært ved Oslo lige i øjeblikket er dog at få støtte til de projekter, vi gerne vil lave, men vi forsøger så vidt muligt at lave projekterne uanset hvad, for at vise hvem vi er og hvad vores processer kan, så vi kan præge vores by i endnu højere grad.

Hvordan er Oslo som kunst- og designby?
Som kunstby har Oslo et ganske højt niveau, men som designby er den ikke så spændende. Vi norske designere er måske lidt tilbageholdne, når det gælder om at udfordre det, som allerede er. De fleste arbejder ret safe inden for deres egen disciplin eller deres egen kasse.

Der er dog nogle få, der tør at stille spørgsmål. F.eks er DOGA (Norsk Design - og arkitektursenter) meget nysgerrig i at udforske, hvad design og arkitektur kan, og de beskæftiger sig meget med at kigge på design som noget, der kan løse problemer i samfundet, og på hvad designs rolle kan være i fremtiden. Udover produkt- og møbeldesignere klarer de grafiske designere sig ret godt her i Oslo. Der er i det hele taget mange dygtige grafikere her i Norge.

Vi fylder kaffekopperne op igen og småsnakker lidt videre, imens jeg får en rundtur på kontoret. Mads viser mig køkkenet, hvor de hver dag skiftes til at lave frokost. Jeg ser igen de mange syltede grøntsager i glas, og jeg tænker ved mig selv, at det nok ikke er almindeligt, at man besøger et designstudie med et arsenal af syltede lækkerier. Men Growlab er heller ikke et almindeligt designstudie, og det tror jeg, at Oslo kommer til at nyde godt af.

KNOCK KNOCK GELLERUP

ET KINESISK HJERTEBARN

DAGBOG FRA SHANGHAI #2 | BOBLER AF VESTEN

DAGBOG FRA SHANGHAI #1

DESIGNER I EN BRYDNINGSTID