EN FOTOGRAFS STØRSTE BARRIERE

En fotografs største barriere er, for mig, generthed. Jeg har altid været fascineret af helt intime portrætter, hvad enten det er af store stjerner eller helt almindelige mennesker. Men at tage det perfekte portræt, er en svær kunst at mestre.

Det er nemlig ikke nok, at du stiller dig bag kameraet og begynder at knipse løs, indtil fingrene ikke kan mere. For at tage et intimt portræt af en person, skal du først etablere en god kontakt og sørge for, at stemningen i rummet er behagelig og afslappet. Du skal selv opføre dig professionelt, men på en måde der gør, at personen der sidder foran kameraet slapper af i dit selskab.

Det har altid været en svær grænse at krydse for mig, da jeg altid har været meget genert, og derfor altid har haft svært ved at tage portrætter af folk, som jeg ikke i forvejen har et forhold til. Men det er vigtigt at overkomme frygten for kontakten med andre mennesker, hvis du vil tage et stålfast portræt, hvor du opnår den stærke øjenkontakt, som ofte er essensen af et gennemført, smukt og interessant portræt. Du skal gøre personen så tryg ved dit nærvær, at de uden at føle ubehag kan kigge direkte ind i kameralinsen og skabe en kontakt til dig gennem kameraet. Det har jeg aldrig været særlig god til, da jeg har lettere ved at gemme mig bag mit kamera, uden at skulle konfronteres med det jeg tager billeder af.

Derfor gav jeg mig selv en opgave, her til mit første indlæg på I DO ART. Jeg valgte to personer, som jeg gerne ville portrættere, trak vejret dybt og tog kontakt til dem. Det kom der to portrætserier ud af, henholdsvis af en bager en tidlig morgen i Odense og en scleroseramt kvinde fra min opgang. Ved begge tilfælde vidste jeg lige præcis, hvilket billede jeg gik efter. Et billede med en skarp øjenkontakt og en intim atmosfære, og jeg besluttede mig for at gøre mit bedste for at gå væk fra kameraet i en stund, for at opnå en god kontakt med mine motiver. Billederne kan ses nedenfor.

Fotos af Emma Egede.