Keith Tyson, Nature Painting (Planet), 2008 © Keith Tyson.
Pressemeddelelse, september 2018
Wunderkammer 1 – flydende form er den første udstilling i en serie af tre Wunderkammer-udstillinger, som Esbjerg Kunstmuseum modtog Bikubenfondens visionspris for i 2017. Udstillingen er arrangeret i samarbejde med professor i fysik ved DTU, Tomas Bohr, og bringer billedkunsten i forbindelse med fænomener inden for Bohrs forskningsfelt fluid dynamik.
Forestil jer forsøgsopstillinger og fysikeksperimenter med dråber og roterende vandsøjler side om side med kunstværker, skabt af internationalt anerkendte kunstnere. Forestil jer et mørkt rum, hvor man kun kan høre lyden af vandfald og vand, der drypper. Forestil jer en stor sø af gul maling, som flyder ud over gulvet og spærrer vejen videre ind i udstillingssalen. Forestil jer store malerier af smukke naturfænomener præsenteret sammen med nørdede kunstneriske undersøgelser og små grafiske værker. Forestil jer alle disse fænomener kun oplyst af enkelte spots, installeret tæt og kompakt i en labyrintisk og uoverskuelig udstillingsarkitektur… Så begynder I måske at få en idé om, hvilken oplevelse, der venter i den aktuelle udstilling på Esbjerg Kunstmuseum.
Ofte har præsentation af billedkunst rod i en indforstået kunstfaglighed og er dermed uden relation til vores almene erfaringsverden. Der er således en udbredt tendens til, at billedkunst både bliver præsenteret og oplevet som noget eksternt i forhold til de fleste øvrige vidensområder og livet som sådan. Eksempelvis udstilles værkerne i modernismens såkaldte ’white cube’ løsrevet fra enhver kontekst på en ren, hvid væg, så beskueren på afstand uforstyrret kan kontemplere de (mester)værker, som fagkundskaben har udvalgt.
Den hvide kubes diamentrale modsætning er wunderkammeret, der historisk set er en forløber for vore dages museer og kan beskrives som et mikrokosmos eller et verdens- eller erindringsteater. Tilbage i 1500-tallet udgjorde det en encyklopædisk samling af objekter, etnografika, kunst og kuriositeter, der endnu ikke var kategoriserede efter de faggrænser og kategoriseringsprincipper, som siden blev defineret.
Med Wunderkammer 1 – flydende form har vi ingen intentioner om hverken at mime det arketypiske wunderkammer på et indholdsmæssigt plan eller at anvende det som scenografisk kulisse. I stedet har vi ønsket at gentænke wunderkammeret som fænomen og indsætte det i en aktuel kontekst. Vores nyskabte forundringsrum er således snarere inspireret af især tre centrale forhold, der kendetegner det historiske wunderkammer: en grundlæggende nysgerrighed over for verdens fænomener og de sammenhænge, der kan etableres mellem dem, en kaotisk præsentationsform, som kan tilføre nutidens udstilling såvel variation som elementer af undren og uoverskuelighed, og endelig en encyklopædisk dimension, der nedbryder de veletablerede faggrænser og forener forskellige måder at forholde sig til verden på.
I vores i alt tre nutidige wunderkamre har vi forsøgt at forene kunst med forskning i forskellige vidensområder, som vi alle har direkte erfaring med fra vores daglige liv og derfor er fortrolige med. Vi tager afsæt i henholdsvis fysikerens, kunstnerens og biologens optik, og udstillingen Wunderkammer 1 – flydende form er således skabt i samarbejde med professor i fysik Tomas Bohr og hans team på DTU. Bohr forsker netop i fluid dynamik, og i forbindelse med udstillingen har han genskabt fem af sine laboratorieforsøg. Disse videnskabelige eksperimenter skanderer ikke alene udstillingens enkelte afsnit. De har også været direkte afgørende for kuratorernes valg af kunstværker.
Vi har allesammen set en vanddråbe ramme en vandoverflade, og vi har alle prøvet at røre væske rundt i en gryde. I vores daglige liv har vi således allerede stiftet bekendtskab med fænomenet ’fluid dynamik’. Derfor er det langt fra fremmede og indforståede begreber og forhold, vi konfronteres med i udstillingen. Kunsten sættes tværtimod ind i en forunderligt velkendt sammenhæng, der åbner for et nyt betydningsrum, hvor traditionelle skel mellem billedkunst og naturvidenskab, sansning og tænkning, subjektiv oplevelse og videnskabelig objektivitet nedbrydes og befrugter hinanden.
De overordnede ideer bag Bohrs forskning i fluid dynamik flettes samtidig sammen med selve udstillingens organiserende princip. For på samme måde som væsker kan eksistere inden for veldefinerede rammer og alligevel opføre sig tilsyneladende uforudsigeligt, kan en umiddelbar overskuelig sammenstilling af værker og objekter i et udstillingsrum også give anledning til uforudsete reaktioner og associationer, hvis man får mulighed for at møde værkerne ud fra sin egen erfaringsverden.
Idéen med det samlede wunderkammer-projekt er således også at bidrage til udviklingen af museumsinstitutionen og udstillingen som medium, så kunsten bliver vedkommende og får betydning for det enkelte menneskes tilværelse.
Eksperimenterne i udstillingen centrerer sig om følgende fem fænomener: Dråbedynamik, badekarshvirvel, roterende polygoner, hydraulisk spring samt flydende objekter og overfladespænding. Tomas Bohr har udviklet og bygget forsøgsopstillingerne i partnerskab med Anders Andersen, Alexis Duchesne og Erik Hansen, alle fra DTU Fysik.
På udstillingen kan man opleve knap 150 værker, skabt af 66 forskellige kunstnere fra ind- og udland.
Fernisering: Fredag d. 5. oktober, fra kl. 17.30.
Udstillingsperiode: d. 5. oktober 2018 - 19. marts 2019.
Tak til Bikubenfonden, DTU Fysik, Center for fluid dynamik, Jens Ytzen, Esbjerg Kommune, Lumiere, Tjæreborg Malerforretning, WUAV og Lindpro.
YDERLIGERE INFO OM WUNDERKAMMER
Wunderkammer 2 åbner i 2019 og kurateres sammen med den amerikanske billedkunstner Mark Dion, mens Wunderkammer 3 præsenteres i 2020 i samarbejde med professor Eske Willerslev og lektor Martin Sikora fra Center for GeoGenetik på på Københavns Universitet.
Projekt Wunderkammer er udviklet og kurateret af museumsdirektør Inge Merete Kjeldgaard og museumsinspektør Christiane Finsen. Under udstillingsperioderne gennemfører vi i samarbejde med forskningspsykolog og lektor ved RUC Bjarne Sode Funch empiriske undersøgelser af publikums oplevelser.
Efter de tre wunderkammer-udstillinger samles vores undersøgelser og erfaringer i en forskningspublikation med lektor i kunstvidenskab på Københavns Universitet, Rune Gade, som hovedbidragyder.