Back to All Events

SIIKU "IMPRINT" 📷


  • A_Art_Project, Augustenborg Palævej 9 Augustenborg, 6440 Denmark (map)

SIIKU, Imprint (Installation view). Augustenborg_Project, 2022. Foto: Peter Bjerke.

Pressemeddelelse, juni 2022

Imprint er titlen på SIIKUs nye soloudstilling til Augustenborg_Project, med hvilken den dansk/grønlandske kunstnerduo sætter fokus på menneskets aftryk på naturen i en samtid udfordret af klimakrise.

Med Imprint tager SIIKU inspiration fra biomimicry, og bruger aftryk af isblokke med indfrosset akryl som arbejdsmetode. På den måde opgiver SIIKU kontrollen over smelteprocessen, og lader naturen være medskaber af det endelige resultat. En stærk kontrast til en verden, hvor mennesket prøver at tæmme naturen til egen fordel. De færdige værker taler for sig selv, med et melankolsk, æstetisk udtryk i videoværker, maleri og installation. Isen, som er brugt til aftrykkene, har indeholdt vand fra Københavns havn og Arresø, samt grønlandsk indlandsis, blandet med industriel akrylmaling fra Kina, alt sammen skabt ud fra kontrasttankerne i The SIIKU Manifesto, som SIIKU bruger som kreativt kompas i deres praksis. Imprint minder os på ny om, at vi på tværs af sociale lag, køn, religion, alder og etnicitet måske ikke er i samme båd, men i hvert fald i samme storm. Og at vi alle er vigtige små brikker i et komplekst puslespil, når der skal findes på nye måder at reparere vores forhold til den naturlige verden og hinanden.

SIIKU, Imprint (Installation view). Augustenborg_Project, 2022. Foto: Peter Bjerke.

SIIKU, Imprint (Installation view). Foto: Peter Bjerke.

SIIKU, Imprint, 2022 (80 x 60 cm).

SIIKU, Imprint (Installation view). Augustenborg_Project, 2022. Foto: Peter Bjerke.

SIIKU, Mutatio Glacies Versio Groenlandica 1, 2018 (video still).

SIIKU, Imprint (Installation view). Foto: Peter Bjerke.

SIIKU, Imprint (Installation view). Augustenborg_Project, 2022. Foto: Peter Bjerke.

SIIKU, Imprint (Installation view). Foto: Peter Bjerke.

SIIKU, Imprint (Installation view). Foto: Peter Bjerke.

SIIKU er en dansk/grønlandsk kunstnergruppe grundlagt i 2017 af Rasmus Nielsen (f. 1984, Lyngby) og David H. Péronard (f. 1981, Nuuk). Navnet er inspireret af det grønlandske ord for is, siku, og kunstnergruppen arbejder med fokus på at skabe solidaritet og empowerment i en tid præget af klimakrise og øget global ulighed. SIIKU Manifestet står centralt som vejleder for SIIKUs kunstneriske praksis. Manifestet rammesætter SIIKU som en dynamisk kunstnergruppe med missionen, at skabe et nyt perspektiv, og understreger samtidig kunstnergruppens idealisme og intentionelle naivitet. Manifestet kredser om materialernes kontrast og symbolske forening.

Fernisering: Lørdag 11. juni, kl. 14-17.
Udstillingsperiode: 11. juni - 11. september, 2022.