Back to All Events

PERFORMANCE SHOW "POSTHUMAN POSTSCRIPTS"


  • Kunsthal ved siden af, Svendborg Havnepladsen 1B Svendborg, 5700 Denmark (map)
Posthuman-Postscripts

Pressemeddelelse, juli 2019

Posthuman Postscripts
– en perfomanceudstilling af Anna Samsøe, Sif Hedegaard, Pernilla Käthe Kopp, Freja Skumslot, “Ild i dit ansigt”, “Pikblod, Sved og Tårer”.

Kunsthal ved siden af har inviteret 6 kunstnere, der både arbejder performativt, skulpturelt og installatorisk til at tage del i en udstilling, der kredser omkring det nuværende og det efterladte.

Lørdag den 3. august vil der være en performance event, hvor de enkelte kunstnere har 30 minutter hver til at performe. De enkelte performances bliver video-dokumenteret, så de kan opleves som en del af de efterladte installationer i den videre udstilling.

Kunstnerne er blevet bedt om at forholde sig til det flygtige øjeblik vi lever i, hvilken rolle spiller vi historien? Hvad fortæller den øjeblikkelige handling i vores samtid og hvad fortæller den efterladte til fremtiden? Hvordan kan vi forestille os det, der ligger hinsides den menneskelig eksistens, og hvordan kan man arbejde med det på en samfunds relevant måde i samtiden.

Fremtiden er ikke nødvendigvis mørk eller lys, men den er uundgåelig. Vi bevæger og hele tiden fremad og hvert øjeblik bliver afløst af det næste. Vi håber på at skabe en udstilling med nogle stærke øjeblikke, der vil stå stærkt og fortælle en historien til fremtiden om samtiden.

Fernisering og performance: Lørdag d. 3. august, kl. 16.
Udstillingsperiode: D. 3. - 30. august, 2019.

Åbningstider: Fredage fra kl. 15-18.
(det er muligt at kontakte os for eventuel åbning af udstilling uden for åbningstiderne).