Back to All Events

LANDSKRONA FOTO FESTIVAL 2017


  • Landskrona Fotofestival, Landskrona Landskrona Sverige (map)
Carlos Ayesta (Venezuela) og Guillaume Bression "Retrace our steps".

Carlos Ayesta (Venezuela) og Guillaume Bression "Retrace our steps".

Pressemeddelelse:

Landskrona Foto Festival kan i år fejre femårs jubilæum, når den løber af stablen til september, med det hidtil mest ambitiøse og altomfavnende program. Over 10 dage vil den svenske fotofestival byde på internationale udstillinger, workshops, artist talks, seminarer og folkefest.

Fotofestivalens temaer kredser i år om klimaforandringer, identitet og virkelighed og byder blandt andet på udstillinger af Caleb Charland, Irina Werning, Olivier Culmann, Neak Sophal og Carlos Ayesta og Gulliaume Bression, der viser den roste udstilling ’Fukushima – No Go Zone’ for første gang i sin helhed i Europa.

I fem år har Landskrona Foto Festival præsenteret udstillinger af anerkendte artister, internationale stjerneskud og skandinaviske talenter, og årets jubilæum er ingen undtagelse. Med 10 dages udstillinger, samtaler, workshops, portfolio review, fotobogsmarked, Dummy Awards og andre festligheder markerer Landskrona Foto Festival sig som et centrum for fotografi i Skandinavien – blot en times kørsel fra København.

Fokus for årets Landskrona Foto Festival er at styrke festivalfølelsen, så man udover udstillinger og foredrag af den højeste klasse blandt andet også kan opleve spændende madoplevelser, workshops, mødesteder for fotosamtaler, livemusik, dans og en femårsjubilæumsfest.

»Vi ønsker at skabe en intim og ambitiøs festival, hvor de besøgende ikke kun kommer for at opleve spændende fotokunst, men hvor de også har mulighed for at drikke en øl i solen med de involverede kunstnere og andre fotografiinteresserede. Det handler om at skabe dialog«, fortæller Jenny Nordquist, der er den ene af festivalens to kuratorer.

»Landskrona Foto Festival skal være et mødested for fotografi i Skandinavien og internationalt. En festival, der skaber subtile møder mellem kunstner og beskuer. En folkefest, der inddrager hele byen«.

Neak Sophal "Leaf".

Neak Sophal "Leaf".

Neak Sophal "Leaf".

Neak Sophal "Leaf".

Igen i år inviterer Landskrona Foto Festival derfor til portfolio review, hvor fotografer og visuelle artister kan få feedback og skabe netværk med anerkendte, internationale eksperter. Blandt de deltagende portfolio reviewers finder man blandt andet Peggy Sue Amison fra East Wing Gallery (Dubai), kuratoren Elizabeth Avedon (USA) og Daniel Boetker-Smith fra Asia-Pacific Photobook Archive (Melbourne).

Samtidig inddrages udendørsområderne i Landskrona i endnu højere grad end tidligere, hvor både slottet, rådhuset, museet, kirker, parker, torvet og teatret tages i brug til årets udstillinger, der kommer til at fylde den lille by op med fotografi. En stor del af udendørsudstillingerne åbner derfor allerede i juni, så man kan have glæde af fotokunsten over hele sommeren – herunder udstillingen View: Finland, der zoomer ind på moderne, finsk fotokunst, som i løbet af de sidste 25 år er blevet et af de mest interessante områder at nærstudere i fotografiets verden.

Klima og identitet på dagsordenen
Under kunstnerisk ledelse af kunstkritiker og kurator Christian Caujolle samt den Landskrona-fødte, dansk-bosiddende fotograf, underviser og galleriejer Jenny Nordquist sætter Landskrona Foto Festival i år fokus på klima, identitet og virkelighed.

Årets største udstilling er den rørende Fukushima – No Go Zoneaf Carlos Ayesta (Venezuela) og Guillaume Bression (Frankrig), der vises for første gang i sin helhed Europa. Udstillingen har været seks år undervejs og skildrer de altødelæggende konsekvenser af tsunamien i 2011, der forårsagede destruktionen af et af byens atomkraftværker. Katastrofen har efterladt Fukushima som en øde spøgelsesby og sendt mere end 80.000 beboere på flugt. Tiden har stået stille lige siden. Udstillingen udforsker både visuelt og konceptuelt en af vor tids helt store klimaudfordringer og stiller samtidig spørgsmål ved vores afhængighed af atomenergi. Værket bliver præsenteret i tre tårne ved Citadellparken samt det omkringliggende område for en overrumplende visuel oplevelse.

Udendørsarealerne tages også i brug, når den unge, argentinske fotograf Irina Werning udstiller på en mur foran Landskrona Museum. Werning er kendt for sit humoristiske ’Back to the Future’-projekt, hvor hun rejser verden rundt for at genskabe private barndomsbilleder oversat til nutiden. Projektet beskrives som en utrolig humoristisk udstilling, der viser surrealistiske billeder af voksne i barnlige situationer – den får os til at grine, men også til at overveje vores forhold til tid og selvfremstilling. Wernings udendørsserie vil være i dialog med museets historiske fotoudstilling ’TIME/LIGHT/LOVE – Swedish Photographic Portraits 1840-1917’.

Irina Werning "Back to the Future – 1983-2010 BUENOS AIRES".

Irina Werning "Back to the Future – 1983-2010 BUENOS AIRES".

Identitet kommer ligeledes under luppen i udendørsudstillingen af den unge, kvindelige, cambodjanske fotograf Neak Sophal, som med sine to politiske portrætserier ’Hang On’ og ’Leaf’ udforsker det moderne, cambodjanske samfund.

»Det er desværre ikke så tit, man ser unge, asiatiske kvinder udstille i Vesten, og derfor er vi særligt stolte af at præsentere Neak Sophal. Cambodja er samtidig et land, hvor det er relativt nyt at praktisere fotografi i det dokumentariske og kunstneriske felt, og derfor er vi utrolig interesserede i at skabe plads til den slags lokale kunstnere på vores festival, som kommenterer på deres eget samfund«, udtaler Jenny Nordquist og tilføjer:

»Vores ambition er nu og i fremtiden af vise kunstfotografi af højeste internationale standard fra en mangfoldighed af lande, og derfor er det vigtigt at omfatte lande fra Asien og Afrika – to kontinenter, der ikke har samme lange fotografitradition som USA og Europa. Målet er at udstille fotografi, som er nyt for det skandinaviske publikum og som beskæftiger sig med socialt engagement. Den besøgende skal gå herfra med ny inspiration, men også tage spørgsmål med hjem«.

Læs mere på: www.landskronafoto.org/festival2017 

Earlier Event: September 7
SÆT PRIS PÅ KUNSTEN
Later Event: September 8
GROUP SHOW "WHAT A TIME TO BE ALIVE"