Back to All Events

INDVIELSE: KAI NIELSEN "VANDMODEREN"

  • SAK Kunstbygning, Svendborg Vestergade 27 Svendborg, 5700 Denmark (map)
Vandmoderen af Kai Nielsen er kommet til Svendborg.

Vandmoderen af Kai Nielsen er kommet til Svendborg.

Vandmoderen af Kai Nielsen er kommet til Svendborg

Vandmoderen er en af billedhuggeren Kai Nielsens mesterværker – skulpturen er en yndefuld kvindeskikkelse omgivet af en hob af børn, der kravler og myldre frem, men dette forstyrrer ikke hendes ro og koncentration om at veje det barn hun har på sin arm.

Vandmoderen blev oprindeligt udstillet for første gang i Den Frie Udstillingsbygning i 1920 i en gipsudgave og har været lånt til Ny Carlsberg Glyptoteks siden 1986, idet den er brugt som udgangspunkt for den fantastiske marmorudgave, der befinder sig i Glyptotekets palmehave.

Nu er den så kommet tilbage til den egentlige ejer – nemlig Svendborg Museum, der venligt har lånt den originale gipsudgave til SAK Kunstbygnings Kai Nielsen Samling.

Museumschef Esben Hedegaard udtaler, at han er glad for at en af Kai Nielsens mest kendte skulpturer nu i den oprindelige udgave kommer frem i lyset og kan ses af alle interesserede i Kai Nielsen Samlingen. Vandmoderen blev med flere andre skulpturer af Kai Nielsen givet til Svendborg Museum i forbindelse med museets 50 års jubilæum i 1958.

Skulpturen er et af højdepunkterne i dansk skulpturs historie. Vandmoderen er et billede på livets skabelse. Den er oprindeligt tænkt ind i en frodig natur omgivet af vand, hvor ”livmoderen” i en ufattelig barselsscene skaber liv til universet.

Skulpturen vises frem for første gang torsdag d. 24. oktober kl. 17, hvor der er gratis adgang til Kai Nielsen Samlingen på SAK. Lyssætningen er i forbindelse med indvielsen af Vandmoderen blevet moderniseret og fornyet takket være Sydfyns Elforsynings Almennyttige Fond: SEAF.

I forbindelse med fremvisningen vil der blive udskænket vin og der vil blive holdt åbningstale af Museumschef Esben Hedegaard, leder af Sak, Mogens Palm og SAK Kunstfonds bestyrelsesformand Lars Lauge. Alle er velkomne.

Indvielse: Torsdag d. 24. oktober, fra kl. 17.

Earlier Event: October 24
THORSTEN BRINKMANN "SADDLE THE MOUNTAIN"
Later Event: October 24
KAMPSTART KL. 19.00: OLOF OLSSON