Back to All Events

IAN JEHLE & MARIE BIRKEDAL "WHERE THE WATERS RUN TOGETHER" đź“·


  • Herzbergstrasse 55, Berlin HerzbergstraĂźe 55, Aufgang C, 2 sal Berlin, BE, 10365 Germany (map)

Marie Birkedal & Ian Jehle, Where the Waters Run Together (installation view). Berlin, 2022. Foto: Gordon Schirmer.

Pressemeddelelse, september 2022

Where the Waters Run Together er en atelierudstilling med billedkunstnerne Ian Jehle og Marie Birkedal, der viser en serie parrede malerier en udløber fra duoudstillingen Never Let Me Go i mere intime rammer. Det er en udstilling om maleri og om de to kunstneres praksis.

Marie Birkedals arbejde sker i en hyper fokuseret ordløs tilstand i vekselvirkning mellem planlagt proces og spontanitet. Hun fortynder sine farver til bindemidlet går i stykker og kun pigmentet er tilbage, hvilket gør malingen så flydende, at den giver maleriet en grad af autonomi. Malingen udvikler sig gennem fordampning og efterlader støvlignende spor, hvilket får malerierne til at virke fremkaldte frem for malede. Det skaber et flygtigt nærvær og malerierne bliver væsener mere end værker. Marie Birkedals malerier indkapsler tid som et materiale på lige fod med maling og lærred.

Malerierne er ikke lavet alla prima; den gennemsigtige, taktile fortyndede farve kræver, at hvert lag er helt tørt indtil det næste. Dermed er er lange perioder uden aktivitet, med tomhed hvor der tilsyneladende ikke sker noget, men alt i virkeligheden sker. Ligesom Marie Birkedal ikke ser negativt-rum som et ikke-rum i sine malerier, ser hun heller ikke ventetid som spildtid.

Marie Birkedal & Ian Jehle, Where the Waters Run Together (installation view). Berlin, 2022. Foto: Gordon Schirmer.

Marie Birkedal & Ian Jehle, Where the Waters Run Together (installation view). Berlin, 2022. Foto: Gordon Schirmer.

Ian Jehles arbejde fokuserer på krydsfineroverfladen, der dikterer, hvordan og hvor maling påføres, tusinde små spåner låst sammen, der samtidig bevæger sig i alle retninger, et univers for sig selv; der beder om at blive forstået, før det uundgåeligt falder fra hinanden. Det er et puslespil, der kræver specifikke trin at løse. Hvert trin er et beat og selve maleriet bliver en optagelse af, hvordan gåden går fra uløst til lidt mere løst. I Jehles malerier afslører processen sig i den algoritme han bruger til at farvelægge formerne. Puslespillet bliver aldrig fuldstændig løst, ikke på grund af en fejl i algoritmen, men mere fordi kunstneren vælger at handlingen med at prøve at løse problemet i sidste ende er mere meningsfuld end løsningen.

Marie Birkedal & Ian Jehle, Where the Waters Run Together (installation view). Berlin, 2022. Foto: Gordon Schirmer.

Marie Birkedal & Ian Jehle, Where the Waters Run Together (installation view). Berlin, 2022. Foto: Gordon Schirmer.

Hvorimod Birkedal bruger meditation til at rense sit sind for ord og idéer og går ind i et ordløst fokus førend hun begynder at arbejde, er Jehles arbejdsmetode derimod at fodre sit sind med potentielt uløselige matematiske, filosofiske problematikker og farvealgoritmer, han søger at gøre gåden mere og mere kompleks som brændstof, mens Birkedal søger absolut ro og klarhed. Ian Jehle ser matematik-foredrag og konferencer mens Marie Birkedal dyrker planter og ser dem udvikle sig.

Men i disse to modstridende arbejdsformer mødes de og deres proces: hvor de på en lineær linje er i hver modsatte ende af et spektrum, er deres processer så vidtgående, at linjen bliver en cirkel, hvor deres positioner mødes. Begge kunstnere stiller spørgsmål uden at give absolutte svar og mødes i deres fælles accept af aldrig helt at løse gåden, men at forblive rolige og nysgerrige i processen.

Udstillingsperiode: 16. september - 16. oktober, 2022.
Åbningstider: Lørdag: kl. 12-14 og efter aftale.

Earlier Event: September 12
GROUP SHOW "STILL HERE" đź“·
Later Event: September 16
CAO FEI "ASIA ONE"