Shiraz Bayjoo, Zot Konn – Yeman (They know – The Wise), 2022. Palm Crown, 2022. Roots and Vine, 2022. Tangena Ordeal, 2022. Plantation Landscape, 2022. Split-architecture 1, 2023. Split-architecture 2, 2023. Kunsthal Charlottenborg, 2023. Foto: David Stjernholm.
Udstillingstekst, september 2023
Gruppeudstillingen Seeds and Souls kaster et nutidigt blik på forbindelserne mellem botanikkens historie og fortællinger, de steder og folkeslag, som gennem tiden har oplevet at få taget planter og mineraler fra sig og aktuelle, diasporiske erfaringer.
Udstillingen er kurateret af Christine Eyene og tager udgangspunkt i hendes forskning i sin egen families migrationshistorie fra oprindelsesland til nye hjemlande. Det har affødt en interesse for forbindelserne mellem jord, mineraler og planter; hvordan de er blevet udvundet, forbrugt, omplaceret og forandret til nye sammenhænge, og for kulturelle bevægelser der, forankret i historiske begivenheder, fortsat påvirker os.
Shiraz Bayjoo, Palm Crown, 2022. Split-architecture 1, 2023. Kunsthal Charlottenborg, 2023. Foto: David Stjernholm.
Shiraz Bayjoo, Zot Konn – Yeman, 2022. Still.
Shiraz Bayjoo, Tangena Ordeal, 2022. Split-architecture 2, 2023. Linda Lamignan, Petroleum Landscapes: If we let it burn, 2023. Kunsthal Charlottenborg, 2023. Foto: David Stjernholm.
Linda Lamignan, Petroleum Landscapes: If we let it burn, 2023. Kunsthal Charlottenborg, 2023. Foto: David Stjernholm.
De deltagende kunstnere har hver især forbindelser til folkeslag, hvis hjemlande har været, eller stadigvæk er, eftertragtet af Vesten på grund af de naturskabte ressourcer. De beskæftiger sig med denne problemstilling ud fra deres eget personlige perspektiv eller på en måde, der omsætter fællesskabets erfaring, viden og praksis i nye sammenhænge. Det gør de gennem forskellige former for både konkrete og konceptuelle udgravninger, ved at afdække oversete og til tider omstridte aspekter af historien, og ved at rodfæste sig i nye sammenhænge. Dermed generobrer de disse historier og kulturelle udtryk.
Annalee Davis, A Hymn to the Banished, 2022. PART I: As long as we see, and we know and we remember (Merle Collins), 2022. PART II: A Fishnet from Glenburnie, 2022. Part III: A Scroll of Banished Women, 2022. PART IV: A Book of Charms & Incantations, 2022. PART V: A Book of Charms & Incantations, 2022. PART VI: A Choker, 2022. PART VII: Charming, 2022. PART VIII: Thread, Round, Hook, Whip, 2022. PART IX: An Impossible Map, 2022. Sheroanawe Hakihiiwe, S/T, 2017. Ohina, 2018. Yohomi, 2018. Ketipa, 2018. Pee nahe, 2018. Nashi, 2018. Puu usiki, 2018. Pohoro, 2018. Yono, 2018. Nioma Henaki, 2018. Kunsthal Charlottenborg, 2023. Foto: David Stjernholm.
Sheroanawe Hakihiiwe, S/T, 2017. Ohina, 2018. Yohomi, 2018. Ketipa, 2018. Pee nahe, 2018. Nashi, 2018. Puu usiki, 2018. Pohoro, 2018. Yono, 2018. Nioma Henaki, 2018. Kunsthal Charlottenborg, 2023. Foto: David Stjernholm.
Annalee Davis, A Hymn to the Banished, 2022. Kunsthal Charlottenborg, 2023. Foto: David Stjernholm.
Michelle Eistrup, Mineral Emmisaries, 2021. Kunsthal Charlottenborg, 2023. Foto: David Stjernholm.
Michelle Eistrup, Mineral Emmisaries, 2021. Kunsthal Charlottenborg, 2023. Foto: David Stjernholm.
Brook Andrew, Ngaay Ngajuu Dhugul Birra (To See My Skin Broken), 2022. Garru dhugul birra, 2022. Kunsthal Charlottenborg, 2023. UdlĂĄnt af Brook Andrew og Galerie Nathalie Obadia. Foto: David Stjernholm.
Brook Andrew, Ngaay Ngajuu Dhugul Birra (To See My Skin Broken), 2022. Seeing time II, 2021. Seeing time VIII, 2021. Seeing time X, 2021. Seeing time XI, 2021. Seeing time XII, 2021. Muraymin 1, 2022. Muraymin 2, 2022. Muraymin 3, 2022. Garru dhugul birra, 2022. Gaban, 2022. Yirawari, 2022. Kunsthal Charlottenborg, 2023. UdlĂĄnt af Brook Andrew og Galerie Nathalie Obadia. Foto: David Stjernholm.
Udstillingen tager de besøgende på en rejse, der går på tværs af både tid og sted. Det sker gennem værker, der spænder fra små tegninger af planter med særlige egenskaber over et imponerende tapetværk i stor skala til en tekstilinstallation, der vækker minder om plantager og botaniske haver. Arkivgenstande i vitriner, mixed-media malerier, skulpturer, fotografier, video, lydværker og en installation med lyskasser skaber tilsammen en rig og inspirerende totaloplevelse. Således opfordres de besøgende til at tænke over, hvordan frø, planter og mennesker fra fjerne steder kan have krydset hinandens vej, også i den helt lokale sammenhæng. Her i København. Her på Kunsthal Charlottenborg, hvor der engang lå en botanisk have.
Sonia Boyce, Shaggy Bear, 2021. Crop Over, 2007. Kunsthal Charlottenborg, 2023. Foto: David Stjernholm.
Sonia Boyce, Crop Over, 2007-. Still.
Sonia Boyce, Shaggy Bear, 2021. Ishita Chakraborty, Exotic Plants in the Garden – What to Do?, 2022. Kunsthal Charlottenborg, 2023. Foto: David Stjernholm.
Ishita Chakraborty, Exotic Plants in the Garden – What to Do?, 2022. Kunsthal Charlottenborg, 2023. Foto: David Stjernholm.
Ishita Chakraborty, Exotic Plants in the Garden – What to Do?, 2022. Sonia Boyce, Shaggy Bear, 2021. Kunsthal Charlottenborg, 2023. Foto: David Stjernholm.
Ishita Chakraborty, Exotic Plants in the Garden – What to Do?, 2022. Kunsthal Charlottenborg, 2023. Foto: David Stjernholm.
Ishita Chakraborty, Exotic Plants in the Garden – What to Do?, 2022. Kunsthal Charlottenborg, 2023. Foto: David Stjernholm.
Deltagende kunstnere: Brook Andrew, Shiraz Bayjoo, Sonia Boyce, Ishita Chakraborty, Annalee Davis, Michelle Eistrup, Sheroanawe Hakihiiwe, Linda Lamignan, Yvon Ngassam.
Seeds and Souls er kurateret af Christine Eyene, lektor i samtidskunst ved Liverpool John Moores University og forskningskurator ved Tate Liverpool.
Fernisering: Fredag d. 15. september, kl 17.
Udstillingsperiode: 16. september, 2023 - 18. februar, 2024.
Åbningstider: Tirs-søn: kl. 11-17, ons: kl. 11-20.
Mere info: www.kunsthalcharlottenborg.dk
Udstillingen er støttet af Augustinus Fonden, Det Obelske Familiefond, Statens Kunstfond, William Demants Fond, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond.
Yvon Ngassam, Lolodorf, a Colonial History, 2021-23. Lolodorf, 2021-23. Kunsthal Charlottenborg, 2023. Foto: David Stjernholm.
Yvon Ngassam, Lolodorf, a Colonial History, 2021-23. Lolodorf, 2021-23. Kunsthal Charlottenborg, 2023. Foto: David Stjernholm.
Yvon Ngassam, Untitled, Lolodorf, 2021-22. Still.
Kuratorisk statement, september 2023
Hvad bjerget har set
Af Christine Eyene.
Der findes et bjerg, der pryder udsigten fra min fars have. Det hedder Mount Mbanga. Det kan ses i de fotografiske og videobaserede værker af den camerounske kunstner Yvon Ngassam, hvor historien om Lolodorf – en lille by i en sydlig provins af Cameroun, grænsende op til Ngovayang-bjergkæden og regnskoven – fortælles af de lokale.
Ældre og unge mennesker trækker hver især på historiske fakta, myter og minder – både deres egne og dem, de har fået fortalt af deres forældre og forfædre – imens de taler om det sted, de kalder hjem. Lolodorf: navnet i sig selv rummer stadig spor af den tyske tilstedeværelse, og dermed anes også arrene efter kolonitiden, hvor både tyskerne, briterne og franskmændene gjorde hævd på stedet.
Fortidens tragiske sammenstød begrænsede sig ikke blot til erobring af land som et strategisk træk, der gjorde det muligt at kontrollere bestemte handelsruter. Kolonimagterne gik også i gang med at udvinde alt, hvad der blev anset for kommercielt værdifuldt, lige fra mineraler til profitable plantager, for derved at opbygge og videreføre industrialiseringen af de vestlige lande og deres akkumulering af kapital. Og hvem kunne være bedre egnet til at arbejde med jorden end de oprindelige folk, der nu blev underlagt slaveri, tvangsarbejde eller kontraktarbejde på urimelige vilkår. Udbytteriet rakte langt videre end råmaterialer og arbejdskraft: det påvirkede også områdets kulturelle frembringelser og den nedarvede traditionelle viden.
Med udgangspunkt i dette centralafrikanske land indbyder Seeds and Souls til overvejelser over lignende fortællinger, der her afsøges af de inviterede kunstnere. Deres værker trækker alle på en fælles erfaringsverden: de har hver især et kulturelt tilhørsforhold til steder, der har oplevet denne form for kaos og uro. Samtidig reagerer de på behovet og ansvaret for at udgrave og blotlægge historierne om den tid. I mange tilfælde indebærer denne proces at gå tilbage og følge sporet af de rejser og sammenhænge, hvor planter, mineraler, mennesker og andre levende væsener, genstande og kulturer er blevet taget og forflyttet med tvang – og hvordan disse hændelser er sammenflettet med temaer som rodløshed, fordrivelse og migration. Her og der står vi tilbage med deres erindringer, med deres essens, med det, der billedligt talt bliver tilbage som frø og sjæle ... det, der vender tilbage til jorden, til landet, og bliver en del af frugtbare aflejringer dér.
Mount Mbanga ser tilbage på os fra sin tinde. Bjerget der har set og mærket landets og dets folks traumer, er nu vidne til at dets børn vender tilbage, slår rødder igen, knytter bånd til deres forfædre, dykker ned i historien, stiller de ansvarlige samfund til ansvar og ser kritisk på de institutioner, der ofte bliver tilskyndet til at slette disse kapitler fra historien – kapitler, der stadig kaster skygger over verden af i dag.