Back to All Events

EKTAEKTA "I CAN'T HELP YOU"


  • Tegn:Artspace, Jyderup Nyvej 12b Jyderup, 4450 Denmark (map)

Pressemeddelelse, Januar 2018

TEGN: Art-space er stolte over at kunne præsentere den unge svenske billedkunstner EktaEkta i udstillingsstedet i Jyderup.

EktaEkta (Daniel Götesson, f. 1978) er ny i en dansk sammenhæng, men har allerede en lang række udstillinger bag sig både i Sverige og flere andre europæiske lande. Udstilligen i TEGN, der har fået titlen 'I can't help You' har det spontane og eksperimentet som omdrejningspunkt.

Selv siger EktaEkta at han ikke arbejder ud fra nogen stramt udtænkt konceptuel plan, men i stedet betragter sit arbejde som en konstant søgen uden tøven. EktaEkta fortæller, at der ikke vil blive forklaret noget om grobundende eller uddybet tankerne bag værkerne, han har produceret til udstillingen.

Værkerne tager form af et overbevisende, dekonstrueret univers af farver, flader og abstrakte former. Værkerne kan ses som produkter af handlinger, hvor processen stadig er tydelig, og hvor der er plads til, at beskueren kan træde ind i udstillingen med sine egne refleksioner. Det kræves af beskueren, at hun forholder sig aktivt til, hvad hun ser. TEGN er med sine rød-hvid/bolsjestribede udstillingslokaler en udfordrende, men også spændende ramme om et så ekspressivt og vitalt kunstnerisk sprog som EktaEktas.

Vi glæder os i TEGN: Art-space til at vise resultatet af dette møde og byder velkommen til fernisering fredag d. 2. februar, 2018 fra kl. 17-19.

Lørdag d. 17. marts, kl. 15.00 er der udstillingsafslutning, hvor kunstneren vil være til stede til en kunstnersamtale med kage og portvin.

Om EktaEkta (Daniel Götesson): Svensk kunstner bosiddende i Göteborg. Har på det seneste især arbejdet med udsmykningsopgaver og vægmalerier i det offentlige rum over det meste af Europa. Modtog i 2013 arbejdslegatet KONSTNÄRSNÄMNDEN og i 2016 Byggnads Kulturstipendium. Har haft soloudstillinger på bl.a. Ronneby Konsthall, Nevven i Göteborg, Krets i Malmö, Trollhättans Konsthall og Nexus Gallery i Reims og derudover vist værker på bl.a. Sommerset House i London, Raum Vollreinigung og Urban Nation i Berlin, Onassis Cultural Centre i Athen og Slika Gallery i Lyon.

Fernisering: d. 2. februar, 2018, kl. 17-19.
Udstillingsperiode: d. 2. februar - 17. marts, 2018.
Åbningstider: Mandag 17-18.

Udstillingen er støttet af Statens kunstfond.

Earlier Event: February 2
GRUPPEUDSTILLING "THE LOVE AFFAIRS"
Later Event: February 2
DANIEL M. THURAU "TWILIGHT"