Back to All Events

GRUPPEUDSTILLING "CORRIDOR III: VALDEMAR DAA"


  • Viborg Kunsthal, Viborg Riddergade Viborg, 8800 Denmark (map)
Helene Hellmich “Museum: Part 2 (Clouds)”, 2013 – 2017 (Paper, plaster, wax, wood, display cases, floor plate, paint). Courtesy the artist. Photo: Kurt Nielsen.

Helene Hellmich “Museum: Part 2 (Clouds)”, 2013 – 2017 (Paper, plaster, wax, wood, display cases, floor plate, paint). Courtesy the artist. Photo: Kurt Nielsen.

Pressemeddelelse:

I løbet af 2017 vil Viborg Kunsthal med projektet The Sleepover udvikle nye måder at tænke kunstinstitutioner og deres ressourcer på. Udgangspunktet er et ophold i kunsthallens kunstnerbolig, hvor en række kunstnere og kuratorer har udviklet nye idéer og udstillingskoncepter. Resultatet bliver i løbet af 2017 tre udstillingsperioder, hvor kunsthallens ramme, udstillinger og netværksdannelse nytænkes.

”Når man har et stort hus, inviterer man folk til at overnatte. Viborg Kunsthals projekt The Sleepover er et fantastisk initiativ, som skaber kunstner-netværk internationalt. Det er enkelt, men stort tænkt. I stedet for bare at invitere én kunstner, så inviterer man en hel gruppe af kuratorer og kreative hoveder, som kan lave unikke udstillinger og events i tæt samarbejde med lokalsamfundet. Invitér Verden! Vi glæder os meget til at se resultatet af insitu og The Common Guilds ophold. Det er to markante organisationer, som med både fantasi og energi skaber ny moderne kunst.” siger Juliana Engberg, programdirektør i Aarhus 2017.

Den anden udstilling i The Sleepover er skabt af kuratorkollektivet insitu grundlagt i Berlin, 2012, bestående af Marie Graftieaux, Nora Mayr, Gilles Neiens og Lauren Reid.

Med udgangspunkt i deres residency-ophold på Viborg Kunsthal i efteråret 2016 har insitu skabt udstillingen Corridor III: Valdemar Daa, hvor hvert rum vil udforske specifikke emner relateret til alkymisten Valdemar Daa, som i dag ligger begravet i Viborg Domkirke. Til udstillingen har insitu ladet sig inspirere af historien om ham og hans liv, som den blev fortalt af H.C. Andersen i eventyret ’Vinden fortæller om Valdemar Daa og hans Døttre’ (1859).

Troika “Arcades”, 2012 (Lenses, lights, steel, aluminium). Installation view at Buda Tower, Kortrijk, Belgium. Courtesy the artists.

Troika “Arcades”, 2012 (Lenses, lights, steel, aluminium). Installation view at Buda Tower, Kortrijk, Belgium. Courtesy the artists.

I århundreder har alkymister verden over søgt De Vise Sten - den magiske mikstur der efter sigende skulle give evigt liv og gøre det uædle ædelt. Omkring år 1660 var den danske alkymist Valdemar Daa overbevist om, at han havde fundet De Vise Sten, men ifølge historien gik glasset indeholdende den værdifulde væske i stykker, og Daa var aldrig i stand til at bevise sit fund.

Startende ved dette specifikke øjeblik i slutningen af 1660’erne, inviterer udstillingen Corridor III: Valdemar Daa de besøgende til at træde ind i en tankegang hvor forskellige former for mystisk viden og tro sejrede over den i dag gældende videnskab. De besøgende vil kunne tage en rejse gennem alkymiens mystik, den menneskelige tro på at fantastiske kræfter kan være indeholdt i naturlige materialer og én persons ekstreme søgen efter det umiddelbart umulige.

Udstillingen præsenterer en blanding af særligt kommissionerede og allerede eksisterende kunstværker skabt af etablerede og nye kunstnere samt alkymistiske genstande fra andre discipliner. Det multidisciplinære designstudie Scene Everything vil inddrage de besøgende i en scenografi, der favner alkymiens historie fra Valdemar Daas tid i 1660 og frem til i dag. Kollektivet Troika udstiller for første gang i Danmark den stedsspecifikke lysinstallation ”Arcades”. De besøgende vil kunne læse i en førsteudgave af H.C. Andersens ”Vinden fortæller om Valdemar Daa og hans Døttre” og se dokumentation fra ”State Museum of Prehistory” i Halle, Tyskland, som har genskabt middelalderens alkymistiske eksperimenter.

Ud fra fysiske og kemiske naturlige fænomener vil værker af Jenny Brockmann, Virginie Yassef og duoen A / A (Andreas Greiner & Armin Keplinger) skabe en forunderlig atmosfære med flydende vanddråber, metaller og svævende sten. De besøgende vil træde ind i et magisk laboratorie skabt af huber.huber. og møde omdannede mineraler, der lover at have helende superkræfter. Irina Birgers hypnotiske animation af Ouroboros – slangen der fortærer sin egen hale, og Helene Hellmichs omhyggelige registrering af skyer genkalder menneskets besættelse og rastløse søgen efter alkymien. Værker af Nika Fontaine, Elsa Salonen og Kitty Kraus tager os på en spirituel rejse i jagten på De Vise Sten, den såkaldte livseliksir. Yderligere vil udstillingen omfatte en 3-kanals videoinstallation af den internationalt anerkendte filmskaber Julian Rosefeldt samt værker af kunstneren Alicija Kwade, som er repræsenteret ved både dette års Venedig Biennale og ARoS’ Aarhus 2017 udstilling The Garden.

A/A (Andreas Greiner & Armin Keplinger) “A/:::”, 2017 (installation, signal generator, water, powder coated aluminium). Courtesy the artists, Galerie Kwadrat, Berlin. With the friendly support of Geratherm.

A/A (Andreas Greiner & Armin Keplinger) “A/:::”, 2017 (installation, signal generator, water, powder coated aluminium). Courtesy the artists, Galerie Kwadrat, Berlin. With the friendly support of Geratherm.

Deltagende kunstnere: A/A (Andreas Greiner & Armin Keplinger), Irina Birger, Jenny Brockmann, Nika Fontaine, Helene Hellmich, huber.huber, Kitty Kraus, Alicja Kwade, Julian Rosefeldt, Elsa Salonen, Scene Everything, Troika og Virginie Yassef.

Der produceres et rigt illustreret katalog i forbindelse med udstillingen. Projektet The Sleepover er en del af Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017.

Udstillingen åbnes fredag den 23. juni kl. 17.00
Åbningstale ved Juliana Engberg, programdirektør for Aarhus 2017. Herefter vil Thorkild Andreasen, Carte Blanche, læse uddrag fra H.C. Andersens eventyr: 'Vinden fortæller om Valdemar Daa og hans Døttre’.