Back to All Events

ANNE-SOFIE OVERGAARD & OLGA BENEDICTE "MOTHER OF THOUSANDS" 📷


  • Kunstpakhuset, Ikast Lille Torv 5 Ikast, 7430 Denmark (map)

Olga Benedicte, The Unknown Territory, 2021 (Interaktiv skulptur- og lydinstallation Loop af 12 min. varighed. Sæbeskulpturer med kaffegrums og bipollen granulat, inkorporerede højttalere, 12-kanals lydsystem, synlige kabler. Violet folie og sand). Foto: Olga Benedicte.

Pressemeddelelse, oktober 2021

Olga Benedicte og Anne-Sofie Overgaard har skabt udstillingen Mother of Thousands til Kunstpakhuset i Ikast. Udstillingen fungerer som en samlet helhed, hvor de to kunstneres praksisser kobles sammen i en symfoni af skulpturer, lyd, lys og vævning.

Udstillingstitlen refererer til planten Bryophyllum Daigremontianum, også kaldet Mother of Thousands. En plante, der langs sin bladkant gror små babyplanter og livligt kaster disse babyplanter af sig igen, hvortil nye kommer til. Denne spredning af babyplanter betegnes inden for biologien som vegetativ formering dvs. ukønnet formering hos planter, hvor plantedele vokser ud til nye, fuldt udviklede individer.

Det første, man møder i Kunstpakhuset, er et vævet landskab, der med sin installering omslutter beskueren. Motivet er inspireret af et panoramabillede af et Mars-landskab. Området på billedet ligger ved foden af Mount Sharp-bjerget. Det er robotten Curiosity, der har taget billedet som er sammensat af mange tusinde fotografier. Billedtæppet fungerer som en “stoflig indgangsportal” i udstillingen, hvor beskueren skal bevæge sig udenom for dernæst at træde dybere ind i et bagvedliggende landskab. Et landskab, der minder om et væksthus med dets violette lyskilder og elektronisk summen. Centralt er en moderfigur med kabelarme ud til hver af sine 12 kokonlignende beholdere, der danner rammen for fremkomsten af gevækster og andre former for forstadier og tilblivelse af liv.

Olga Benedicte arbejder med lyd, skulptur og performance. ​​I sin kunstneriske praksis undersøger hun kroppen som et fundament for vores bevidsthed og tilstedeværelse. Hendes værker opererer i det affektive spektrum, hvor sanselighed, nonverbal kommunikation og forskellige former for nærvær og bevidsthed kommer til udtryk gennem hendes værker.

Olga Benedicte, The Unknown Territory, 2021. Foto: Olga Benedicte.

Olga Benedicte, The Unknown Territory, 2021 (Interaktiv skulptur- og lydinstallation Loop af 12 min. varighed. Sæbeskulpturer med kaffegrums og bipollen granulat, inkorporerede højttalere, 12-kanals lydsystem, synlige kabler. Violet folie og sand). Foto: Olga Benedicte.

Olga Benedicte, The Unknown Territory, 2021 (Interaktiv skulptur- og lydinstallation Loop af 12 min. varighed. Sæbeskulpturer med kaffegrums og bipollen granulat, inkorporerede højttalere, 12-kanals lydsystem, synlige kabler. Violet folie og sand). Foto: Olga Benedicte.

Olga Benedicte, The Unknown Territory, 2021 (Interaktiv skulptur- og lydinstallation Loop af 12 min. varighed. Sæbeskulpturer med kaffegrums og bipollen granulat, inkorporerede højttalere, 12-kanals lydsystem, synlige kabler. Violet folie og sand). Foto: Olga Benedicte.

Olga Benedicte, The Unknown Territory, 2021 (Interaktiv skulptur- og lydinstallation Loop af 12 min. varighed. Sæbeskulpturer med kaffegrums og bipollen granulat, inkorporerede højttalere, 12-kanals lydsystem, synlige kabler. Violet folie og sand). Foto: Olga Benedicte.

Det gennemgående omdrejningspunkt i Anne-Sofie Overgaards kunstneriske praksis er væven. Ofte indgår hendes vævninger i en installatorisk sammenhæng med skulpturelle elementer, hvor hun arbejder med at blande forskellige materialiteter og æstetiske greb. Modsætningsforhold er en drivkraft i hendes praksis, og hun udforsker forholdet mellem det storladne og det taktile.

Anne-Sofie Overgaard, Crater of The Unknown, 2021. Foto: Olga Benedicte.

Anne-Sofie Overgaard, Crops, 2021 (Mundblæst glas og stålrør). Foto: Olga Benedicte.

Anne-Sofie Overgaard, Crater of The Unknown, 2021 (Skaftevævet billedtæppe i uld, bomuld, viskose, mursnor, glimmertråd, kornstrå, stof, plastik. Stativ i stål. Sand). Foto: Olga Benedicte.

Anne-Sofie Overgaard, Crops, 2021 (Tre skulpturer af mundblæst glas og stålrør). Foto: Olga Benedicte.

Anne-Sofie Overgaard, Crater of The Unknown, 2021 (Skaftevævet billedtæppe i uld, bomuld, viskose, mursnor, glimmertråd, kornstrå, stof, plastik. Stativ i stål. Sand). Foto: Olga Benedicte.

Anne-Sofie Overgaard, Crater of The Unknown, 2021 (Skaftevævet billedtæppe i uld, bomuld, viskose, mursnor, glimmertråd, kornstrå, stof, plastik. Stativ i stål. Sand). Foto: Olga Benedicte.


Olga Benedicte (f. 1988) er uddannet ved Det Jyske Kunstakademi (2013-2018) og University of The Arts, Helsinki (2016/2017). 
Udvalgte udstillinger: Det Æstetiske Øre på Rønnebæksholm (2021), The Cymatic Orchestra på Art Sonje Center, Seoul (2021), Den uvidende lærer på Kunsthal Aarhus (2020), Sense Me på Trapholt Art Museum (2019-2020) og Rethinking Digitalization på Exhibition Laboratory (2017).

Anne-Sofie Overgaard (f. 1990) er uddannet ved Det Jyske Kunstakademi (2011-2016) og Kunst- og designhøgskolen i Bergen (2014-2015). 
Udvalgte udstillinger: Pillars of Creation på Spanien 19C i Aarhus (2020), Generationer – Transformationer på Huset for Kunst & Design i Holstebro (2020), Accommodating the Present på Horse & Pony i Berlin (2019) , AGON på Celsius Projects i Malmö (2019), Transparence/Resistance – Hidden in plain sight på Galleri BOA i Oslo (2018).

Fernisering: Lørdag d. 6. november, kl. 13-16.
Udstillingen åbnes af Mikkel Elming, kurator, Kunsthal Aarhus.
Begge kunstnere vil være til stede ved åbningen.
Udstillingsperiode: D. 6. november – 5. december, 2021.

Udstillingen er støttet af Statens Kunstfond.